PERPUT - værested for grønlændere

Vejgård Torv 1,  Aalborg - tlf. 99 34 25 72

Formål

Formålet med Perput er at tilbyde socialt udstødte eller truede grønlændere et alkohol- og stoffrit værested. Her kan man komme på frivillig basis og mødes og snakke med andre grønlændere. I værestedet tilbydes omsorg og nogle at tale med, og der ydes hjælp til selvhjælp for at kunne komme videre i sit liv. Endvidere tilbydes der rådgivning og vejledning, samt der henvises til de rette myndigheder.

Målgruppe

Værestedet Perput er åbent for socialt udstødte/socialt udsatte grønlændere i Aalborg og omegn.
Der er ansat en dobbeltsproget medarbejder, der drager omsorg for de grønlændere, der kommer i Perput.

Indhold

Værestedet Perput har åbent mandag til fredag kl. 10.30 – 16.00. Dog er der hver onsdag åbent til kl. 21 med fællesspisning, hvor også børn er velkomne. Efter spisning er der særlige aktiviteter for børnene.
Det konkrete indhold i Perput skabes i samarbejde mellem personale og brugere.
Man kan spille kort eller andre spil, og man kan hjælpe med at lave mad, bage brød, og være med til at spise, m.m.
1 -2 gange ugentlig er der fastlagt en aktivitet, som kan være alt fra at gå en tur til at se en film.

Læs Perputs brochure