De studerendes foreninger

JAKIP - Jyllandip Avannaani Kalaallit Ilinniartut Peqatigiiffiat
- en forening for grønlandske studerende i Nordjylland.

De grønlandske studerende i Danmark er organiseret i hovedforeningen Avalak, der fungerer som de studerendes fagforening og består af fire lokalforeninger rundt i de store uddannelsesbyer i Danmark.

Hvis du er medlem af Avalak, vil du automatisk være medlem af din lokalforening, som for jer er JAKIP. Det er også muligt at blive passivt medlem af foreningen, hvis man har lyst til at støtte foreningen og få næsten samme rettigheder til de arrangementer, vi holder. Dog skal det her nævnes, at man så ikke kan stemme til JAKIPs generalforsamling, som kan være ret spændende at deltage i. Deltager du i generalforsamlingen, kan du nemlig være med til at bestemme, hvad der skal ske i JAKIP det næste foreningsår.

JAKIP er en social forening, der varetager medlemmernes interesse. Vi ser film, går i Zoo, kører gokart, holder påskefest og julefrokost, går til koncerter. Ja - har du en god ide, så bare kom med den!

JAKIP deltager også i firmafodbold, så hvis du kan lide at spille fodbold, så er det en oplagt chance til hygge og samvær med andre grønlandske studerende.

Vi i bestyrelsen kan kun opfordre til at deltage, det er nemlig rigtig hyggeligt at være med!

Vi glæder os til at møde jer!

Karina Kleist

Bestyrelsesformand JAKIP