Kontaktfamilier

Det er et krav for at kunne modtage tilskud fra Grønlands Hjemmestyre, at eleven har en kontaktfamilie i Danmark. Grunden til dette er, at det er yderst vigtigt, at efterskoleeleven har en god base i Danmark udenfor efterskolen.

Vi anbefaler, at kontaktfamilien i så vidt muligt omfang er familie eller bekendte i Danmark, som eleven kender i forvejen. Herudover er det en rigtig god idé, at vælge en efterskole, der ligger tæt på kontaktfamilien, da transport i bus eller tog kan blive en dyr løsning, hvis eleven skal se sin kontaktfamilie ofte.

Selvom kontaktfamilien er forældrenes forlængede arm, mens barnet er på efterskole i Danmark er det vigtigt at huske på, at det stadigvæk er forældrene, der har det fulde ansvar overfor deres barn – også i økonomisk henseende.

Læs mere om betingelserne i kontaktfamilieformularen.

Opstår der problemer mellem eleven og kontaktfamilien kan Husets Uddannelsesvejledere kontaktes.