Øvrige særydelser

Som grønlandsk studerende med uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre har du mulighed for at ansøge om forskellige særydelser.

Bemærk: Med den nye bekendtgørelse nr. 18 af 7. juli 2005 om uddannelsesstøtte bortfaldt en række af de tidligere særydelser så som refusion af transport- og bogudgifter.

Tandlæge

Ved nødvendig akut tandbehandling er der mulighed for at ansøge om at få dækket udgifterne delvist eller helt af Grønlands Hjemmestyre. Tandbehandlingen vil blive vurderet af en tandlægekonsulent. Kontakt din vejleder for nærmere information. Dog dækkes kun den del, der ikke afholdes af andre offentlige myndigheder eller forsikringsordninger

Medicin, speciallæge og psykologhjælp

Hvis du lider af en kronisk sygdom (dokumenteret ved en lægeerklæring), kan Hjemmestyret dække udgifterne for medicinen ved denne sygdom Dog dækkes kun den del, der ikke afholdes af andre offentlige myndigheder eller forsikringsordninger.

Ved lægehenvist behandling hos psykolog, fysioterapeut eller lignende kan Hjemmestyret dække behandlingsudgifterne. Dog dækkes kun den del, der ikke afholdes af andre offentlige myndigheder eller forsikringsordninger. Kontakt din uddannelsesvejleder for mere information.

Ekstraundervisning

Får du under din uddannelse behov for ekstraundervisning, har du mulighed for at ansøge om dette hos din vejleder. Vejlederen vil i samråd med din uddannelsesinstitution vurdere, om ekstraundervisning kan bevilliges. Kontakt din vejleder og hør nærmere.