Det Grønlandske Hus i Aalborg
Umanakvej 25
9210 Aalborg Sø
Tlf: 98 14 68 00
Fax: 98 14 77 46
aalborg@dgh-aalborg.dk

Ser det hele lidt sort ud?
Hjemve, eksamensangst, gruppearbejde, ensomhed, studietvivl, dårlig økonomi, kærestesorger, alkohol- og misbrugsproblemer, nedtrykthed og depression…
Nogle gange kan man gå med nogle problemer, som man selv har svært ved at overskue. Derfor kan det være en rigtig god idé at søge hjælp. Tit er det nok bare at få talt med andre om problemerne - det kunne være venner, familie, studiekammerater, studievejlederen på skolen eller en af uddannelsesvejlederne i Det Grønlandske Hus. Andre gange har man måske brug for at få endnu mere hjælp ved at søge professionel rådgivning hos en psykolog.
Som studerende på uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre har du mulighed for at få psykologhjælp. Kontakt din uddannelsesvejleder og fortæl om dine problemer. Vores dør, telefoner og e-mails er altid åbne for dig, hvis du har brug for en snak – husk på, at vi har tavshedspligt. Du er også altid velkommen til at kontakte en af Husets socialkonsulenter.
Studenterrådgivningen er et gratis tilbud til alle studerende på videregående uddannelser. Her kan du få rådgivning og hjælp hos en af Studenterrådgivningens ansatte eller deltage i samtalegrupper med andre studerende, der har lignende problemer.
På Studenterrådgivningens Hjemmeside kan du finde en række forskellige pjecer, hvor du kan læse om forskellige emner som eksamensangst, perfektionisme, alkoholproblemer, stress, angst, udsættelse af opgaver, og hvad der skal ske, når studiet er afsluttet. Find pjecerne her.