Skolevalg og tilskud

Fristen for ansøgning om tilskud fra Hjemmestyret til efterskoleophold i Danmark er den 1. december.

For at kunne modtage tilskud til et efterskoleophold i Danmark er der flere krav:

  • Eleven skal ved opholdets start have afsluttet folkeskolen og ikke være fyldt 18 år.
  • Ved ansøgningen skal der forelægge bekræftelse på en efterskoleplads.
  • Der skal være en underskrevet kontrakt med en kontaktfamilie i Danmark.


Find bekendtgørelsen og ansøgningsskemaer til tilskud, kontaktfamiliekontrakten, checklister for forældre og rådgivningslærere og mere på Sprogcenterets / Oqaatsinik Pikkorissarfik hjemmeside.

Der er rift om pladserne på efterskolerne i Danmark. Derfor er det vigtigt at finde en plads til eleven i god tid. Man kan blive skrevet op flere år i forvejen mod et depositum.

Vær omhyggelige, når I vælger en efterskole. Mange af skolerne tilbyder forskellige tilvalgsfag som for eksempel musik, idræt, teater, håndarbejde, madlavning, friluftsliv, IT mm.. Flere skole bygger også på en bestemt livsanskuelse som eksempelvis indremissionsk, økologisk eller vegetarisk. Andre tilbyder specialundervisning til elever med indlæringsvanskeligheder og ordblindhed eller undervisning i dansk som andetsprog. På skolernes hjemmesider kan I læse meget mere om skolerne og de værdier, de baserer på.

Find din efterskole her.