Det Grønlandske Hus i Aalborg
Umanakvej 25
9210 Aalborg Sø
Tlf: 98 14 68 00
Fax: 98 14 77 46
aalborg@dgh-aalborg.dk

Til Efterskolerne
Vi vil gerne være en god sparringspartner til efterskolerne. Opstår der problemer under efterskoleopholdet, er det en god ide at kontakte Huset i god tid. Ofte kan en samtale på grønlandsk være behjælpelig. Vi rykker ud, hvis der er behov for det!
Sker der ændringer under en elevs efterskoleophold, som eksempelvis en ny kontaktfamilie eller efterskoleskift kontaktes uddannelsesvejlederne.
I begyndelsen af skoleåret inviterer Det Grønlandske Hus elever og kontaktlærere til efterskolekomsammen. Her er der rig mulighed for eleverne for at gense kammerater hjemmefra og dele oplevelser fra skolestarten. Samtidigt er det en god mulighed for kontaktlærerne fra de forskellige efterskoler for at mødes og udveksle jeres erfaringer med grønlandske elever. Der vil være repræsentanter fra Det Grønlandske Hus’ uddannelses- og socialafdeling til stede for at svare på spørgsmål fra både elever og lærere.
Herudover kommer vi forbi skolen i løbet af vinteren og orienterer om uddannelsesvalg efter efterskolen.
Bemærk, at Husenes områder er blevet ændret i forbindelse med de nye Regioner. Dette vil have betydning for en række efterskoler i det gamle Viborg Amt, der fremover vil høre under Det Grønlandske Hus i Århus. Dog vil Det Grønlandske Hus i Aalborg følge de igangværende elever på de pågældende efterskoler frem til skoleårets afslutning sommeren 2007. Se De Grønlandske Huses områdekort her.