Besøg af Tusass i Det Grønlandske Hus

I dag har vi haft besøg af Tusass. Tusass er Grønlands udbyder af telefoni og internet, samt transportør af pakker og breve. Hvert år udgiver Tusass 23-24 nye frimærker. Ét af dem udgives til fordel for et godt formål og i februar 2021 udkom velgørenhedsfrimærket til fordel for de fire grønlandske huse i Danmark. Efter 2½ års salg kan overskuddet nu komme til udbetaling - derfor fik personalet i dag besøg af frimærkechefen Pertti Frandsen fra Tusass.

Frimærkechefen overrakte en check på 25.000 kr. til Huset, som vi er meget taknemmelige for. Hvad pengene skal bruges til, vil vi vente med at løfte sløret for .

Hvis du er interesseret i at læse mere om det flotte frimærke, tegnet af den grønlandsk-lettiske billedkunstner Bolatta Silis-Høegh, så kan du læse mere her.